Foreningsaktiviteter



Generalforsamling
En Splyf sæson følger et skoleår. Vores årlige generalforsamling er derfor også en af de første aktiviteter vi har på programmet i en sæson. Den afholdes senest i udgangen af september måned. Datoen for generalforsamlingen skal meldes ud senest 14 dage før. Alle medlemmer har stemmeret og alle medlemmer over 18 år har mulighed for at stille op til valg.
MCH Musical - foyeraktiviteter
I efterårsferien er vi at finde i MCH Herning Kongrescenters foyer. MCH Musical opsætter hvert år en børneforestilling og en time forinden tæppet går er det muligt at komme og lave forskellige aktiviteter med vores medlemmer. Det har tidligere været tegnekonkurrence, skattejagt, speedstack og meget andet.
Teater- og musicaloplevelser
Vi inviteres hvert år til MCH Musicals egenproduktioner. Derudover har vi været heldige at opleve generalprøver og forestillinger hos: Jysk Musikteater, Thorning Friluftsspil, Teaterspirrene i Brande, Operaen i Midten, Teaterkompagniet og Kulturkompagniet. Vi synes altid det er sjovt at komme ud af huset og opleve kultur sammen.
Øveweekender og natløb
Til vores efterårsproduktion afholder vi gerne en øveweekend. Hvis der er resurser til det, bliver det gerne en øveweekend med overnatning og et ultra hemmeligt natløb - som altid er forventet. Weekenden gør altid noget helt særligt ved det sociale fællesskab.
Juleturné
Når efterårsforestillingen har spillet i november måned trækker vi i juletøjet.
De sidste par år har vi underholdt med uddrag fra vores forestilling og et skønt potpourri af julesange på diverse plejehjem i Herning kommune. Derudover inviterer vi også familien ind til vores juleafslutning og ønsker hinanden god ferie.
Galla
Efter endt forårsproduktion afholder vi Galla i foreningen. Det er her de medvirkende
fra forårsproduktionen siger farvel til hinanden og ønsker god ferie.
Det er mange timers hygge med karaoke, pizza og socialt samvær. En tradition som vores medlemmer virkelig ser frem til.



